Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Ikke kun mursten

Sneen var væk og jorden blød. Gravemaskinen stod også klar, så det var ingen sag at foretage det første officielle spadestik på det nye retspsykiatribyggeri i Middelfart i dag, tirsdag 28. februar 2012.

- De nye fysiske rammer, vi får her, giver bedre plads til aktiviteter for patienterne. Det handler nemlig ikke kun om fysiske rammer, men også om nytænkning og nyt indhold i form af samlet behandling og pleje og en samlet specialviden, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V), der tog det første spadestik fra en gravemaskine.

Carl Holst tager første spadestik retspsykiatri i Middelfart
Regionsrådsformand Carl Holst (V) tager første spadestik på mindre traditionel vis til nyt retspsykiatri i Middelfart, der bliver samlet her fra efteråret 2013.  Tekst og foto: Hanne Kopp.

Region Syddanmark vil med byggeriet, som den eneste region i landet, samle de indlagte retspsykiatriske patienter. Nogle af nøgleordene for den nye retspsykiatri vil være sikkerhed, behandling, tilhørsforhold og specialviden.

Det nye skal ikke kun forstås i form af flere mursten og et nyt flot byggeri. Det handler i høj grad om nytænkning indenfor retspsykiatrien, hvor den faglige kvalitet vil blive højere, og der vil være unikke muligheder for videndeling. Her vil behandling og sikkerhed også gå hånd i hånd og blive prioriteret lige højt.

Den samlede pris for byggeriet er knap 237 millioner kroner, og det forventes at stå færdigt i efteråret 2013.

Læs mere i pressemeddelelsen.

 Fremmødte kigger på
De fremmødte kigger spændte på.

Direktør i 5E Byg A/S Per Jørgensen
- Vi glæder os til at give os i kast med dette byggeri – det fjerde store byggeri vi laver for Region Syddanmark, sagde direktør Per Jørgensen fra 5E Byg A/S, der er entreprenør. Totalrådgiver/arkitekt er CREO, Odense.

 Borgmester i Middelfart Steen Dahlstrøm
- Jeg er glad for, at en by som Middelfart er klar til at tage i mod mennesker med psykisk sygdom. Det har vi en lang tradition for, at vi gør uden problemer, og borgermødet i efteråret viste også, at der ingen myter eller fordomme er mod retspsykiatrien. Vi er klar til at levere varen, sagde borgmester i Middelfart Kommune, Steen Dahlstrøm (A).

Byggeriet i gang
...og knap var spadestikket overstået, før håndværkerne stod klar.

Se indslag fra TV2Fyn.dk


Siden er sidst opdateret 18-7-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt