Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilNy ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Ny ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Kurt Memmert, 59 år, tiltræder 1. april 2012 stillingen som ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Han kommer fra en stilling som specialeansvarlig overlæge for den psykiatriske modtageafdeling for Unge-Voksne på Akademiska Sjukhuset i Uppsala, Sverige.

Kurt Memmert

International baggrund

Kurt Memmert har international baggrund. Han er født i Tyskland, hvor han også har taget sin lægeuddannelse. Turnus og påbegyndt specialuddannelse i børnesygdomme er gennemført i Norge og Canada. Kurt Memmert blev speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri fra Sverige i 1992. Fra 1998 til 2002 var han ledende overlæge for børne- og ungdomspsykiatrien i det daværende Storstrøms Amt.  Derefter rejste Kurt Memmert til Australien, hvor han blandt andet har været ledende overlæge på den psykiatriske skadestue på hospitalet i hovedstaden Canberra og på afdelingen for psykosocial medicin på Princess Margaret Hospital for Children i Perth.

Kurt Memmert er gift og har to voksne børn. Bopælen for den nye ledende overlæge bliver Malmø, og når han ikke arbejder eller pendler over to broer vil han være at finde ved en klassisk koncert i Odense Koncerthus, ved en jazzfestival eller i havkajak i det sydfynske øhav.

Overlæge Ulla Skov Jørgensen vil til og med 31. marts 2012 fortsætte som konstitueret ledende overlæge i afdelingen.



yderligere oplysninger:
  • Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 2010 1931


Tilknyttede filer

Siden er sidst opdateret 2-1-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt