Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Ny formand for Klinisk Etisk Komite

Peer Nøhr-Jensen er udpeget til formand for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark. Han afløser professor Thorkil Sørensen.

Peer Nøhr-Jensen er ph.d. og ansat som specialeansvarlig overlæge på Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge under Børne- og Ungdomspsykiatri Odense.

Han er uddannet inden for såvel voksen- som børne- og ungdomspsykiatrien og har de seneste 10 år arbejdet som overlæge i Kolding og Odense. Han underviser desuden i etik og kommunikation på Syddansk Universitet.

Patientens autonomi skal respekteres
- Psykiatriens historie handler om stigmatisering og mishandling af mennesker med psykiatriske lidelser. Så sent som i sidste århundrede er der eksempler på ”behandling” af psykisk syge i form af ”medlidenhedsdrab”, invaliderende psykokirurgi samt tvangssterilisering. I dag er holdningen, at patientens autonomi skal respekteres på alle niveauer i behandlingen. Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, har et medansvar for at det sker. Etiske overvejelser indgår derfor som et centralt aspekt i det daglige kliniske arbejde. Forudsætningen for, at vi som sundhedsfaglige medarbejdere kan påtage os et etisk ansvar er imidlertid, at vi har en faglig relevant viden om etik - og er trænet i at vurdere kliniske etiske problemstillinger, siger Peer Nøhr-Jensen.

- Jeg forventer, at komiteen gennem sit arbejde vil være til stor gavn for ansatte, patienter og pårørende. Og har derfor med glæde sagt ja til opgaven. Jeg ser frem til at deltage i samarbejdet med komiteens medlemmer og alle andre, der arbejder i eller er tilknyttet Psykiatrien i Region Syddanmark.

 Mere om Klinisk Etisk Komite.


Siden er sidst opdateret 23-8-2011



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt