Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Behandling ikke opbevaring

Flugt skal ikke kun forhindres med mure. Samtale, tilhørsforhold og fritidsaktiviteter skal være med til at holde på patienterne i de kommende retspsykiatriske bygninger i Middelfart.

Tegningerne af den nye afdeling blev præsenteret af Region Syddanmark 30. juni 2011.

Peter Henriksen og Carl Holst.

Carl Holst, formand for regionsrådet, og Peter Henriksen, adm. sygehusdirektør, studerer tegningerne til den nye retspsykiatri i Middelfart. Foto: Jørgen Diswal.

 Følelsen af at være i behandling
- Det, vi præsenterer i dag, markerer et væsentligt skridt i retning af at udvikle fremtidens psykiatri. Som den første region samler vi nu retspsykiatrien. Vi vil skabe bedre rammer for forskning, vi vil styrke det faglige miljø, og skabe forhold, der gør, at patienterne føler, at de er i behandling og ikke indespærrede, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Carl Holst pointerer, at det drejer sig om at hjælpe syge medborgere, der skal gøres raske. At retspsykiatrien skal ruste patienterne til at komme ud i samfundet igen.

Tilhørsforhold, uddannelse og fritid
Høje hegn og mure kan ikke stå alene. Heller ikke hvis man vil forhindre patienterne i at flygte. Løsningen er, at patienterne får et tilhørsforhold til medarbejderne og til stedet, så de ikke får lyst til at flygte. Løsningen er også uddannelse af personalet, bedre faciliteter og flere fritidsaktiviteter.

Specialdesignet væg
Udover tegningerne præsenterede Region Syddanmark også en model af en væg, der viser, hvordan man har tænkt sig at forhindre eventuelle rømninger i forbindelse med det kommende byggeri. Væggen er konstrueret på en særlig måde med et udhæng øverst, som gør det meget svært at klatre over.

Mock up af væg

Mock up'en - 1:1-modellen af en af de udendørs vægge i den nye retspsykiatri.

Tidligere på ugen blev væggen testet af en lokal klatreklub. Her lykkedes det ikke de to klatrere at komme over.

Den godt fire meter høje væg vil blive suppleret med videoovervågning og elektronisk adgangskontrol.

Den nye retspsykiatri står færdig i 2013.

Læs pressemeddelelsen


Siden er sidst opdateret 18-7-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt