Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilPositivt samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og jobcentre

Positivt samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og jobcentre

Sidste efterår deltog 40 medarbejdere fra Psykiatrien i Region Syddanmark sammen med 40 ansatte fra jobcentrene i Esbjerg og Vejen Kommuner i et pilotprojekt.

Formålet med projektet var at give de kommunale medarbejdere i jobcentrene øget kendskab til psykiske sygdomme, så de bedre kan rådgive ledige med sindslidelser.

Derudover skulle projektet give sygehusets medarbejdere bedre kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen og til jobcentermedarbejdernes arbejdsvilkår.

Positiv evaluering
Evalueringen af pilotprojektet viser, at deltagerne i høj grad har fået udbytte af projektet. 71 pct. af jobcentermedarbejderne mener, at den enkelte borger får en forbedret rådgivning, efter at de har deltaget i projektet.

Samtidig vurderer 57 pct. af sygehusets medarbejdere, at den opdaterede viden om lovgivning og de kommunale tilbud på beskæftigelsesområdet har været til gavn for deres arbejde med patienterne.

Det videre forløb
I løbet af maj drøftes pilotprojektet på de psykiatriske samordningfora for at få afklaret, om det fælles projekt skal udbredes til andre kommuner.

Læs mere
Du kan læse mere om projektet, om evalueringen og om projektgruppens anbefalinger til det fremtidige samarbejde her:

Evaluering og anbefalinger (pdf)

 


Siden er sidst opdateret 28-4-2011



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt