Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Ny rapport om retspsykiatri

Siden 1990 er antallet af patienter i retspsykiatrien firedoblet. Halvdelen har et diagnosticeret misbrug. En arbejdsgruppe med bl.a. Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet 29 anbefalinger, som skal få mere kvalitet og sikkerhed i retspsykiatrien.

Rapporten "Retspsykiatri - kvalitet og sikkerhed" blev offentliggjort den 5. marts 2011. Den peger på, at kvaliteten og sikkerheden i retspsykiatrien kan styrkes på en række forskellige områder - lige fra den forebyggende indsats - fx via opsøgende psykoseteams til misbrugsbehandling og rehabilitering. Det fremgår af de 29 anbefalinger.

Rapporten er blevet til i samarbejde mellem regionerne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, Justitsministeriet og Kriminalforsorgen, Det Sociale Netværk og KL i forbindelse med, at Danske Regioner i september 2010 satte gang i et hurtigt udredningsarbejde vedrørende retspsykiatrien, blandt andet på baggrund af de mange flugter i retspsykiatrien.

Ledende overlæge Peter Fristed og oversygeplejerske Isabel Gindeberg fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart har repræsenteret Region Syddanmark i arbejdsgruppen omkring rapporten.

Læs mere på Danske Regioners hjemmeside

Rapport - kvalitet og sikkerhed (pdf)


Siden er sidst opdateret 8-3-2011



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt