Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilGurli Mortensen brænder for børne- og ungdomspsykiatri

Gurli Mortensen brænder for børne- og ungdomspsykiatri

Sygeplejerske Gurli Mortensen, Psykiatrien i Region Syddanmark, har 40 års jubilæum den 1. februar 2011.

Det var en efteruddannelse om børnepsykiatri i 1984, der tændte interessen for børn og unges psykiske problemer og dermed satte kimen for Gurlis videre karrierevalg. Kort efter startede hun hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, hvor hun har været i 27 år. I den tid har afdelingen vokset sig større og større fra en medarbejderstab på 8-9 til de 130 medarbejdere, der er tilknyttet i dag.

Gurli Mortensen er ikke i tvivl om, at hun tog den rigtige beslutning, da hun valgte at arbejde med psykisk syge børn og unge:

- Jeg har fået så mange gode oplevelser med børnene i årenes løb. For mig handler det om at kunne gøre en forskel for de unge mennesker ved at prøve og møde dem på en anden måde, end de er vant til.

Blandt kolleger sættes der stor pris på Gurli Mortensens evne til at skabe glæde og tryghed omkring sig. Hun formår at udvise stor forståelse for det enkelte barn eller unge menneske, mens hun på samme tid er med til at udvikle og sætte grænser.  Gurli Mortensen er kreativ og bruger sine evner både i sit arbejde med patienterne og i sin fritid, hvor hun strikker og maler.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Sygeplejerske Gurli Mortensen, tlf. 65412066, Gurli.Mortensen@psyk.regionsyddanmark.dk
  • Kommunikationskonsulent Louise Lomholt Meyer, tlf. 76646034, Louise.Lomholt.Meyer@psyk.regionsyddanmark.dk


Tilknyttede filer

Siden er sidst opdateret 1-2-2011



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt