Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykisk arbejdsmiljø i fokus

I perioden fra maj til september 2010 blev der gennemført en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø - en såkaldt APV (arbejdspladsvurdering) - i samtlige afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Godt 1.200 ud af 2.000 medarbejdere valgte at besvare det elektroniske spørgeskema. Undersøgelsen viste, at det især er relationen mellem patienter og medarbejdere, der giver anledning til psykisk arbejdspres.

Hver fjerde medarbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark oplever  patientens tanker om selvmord, som noget, der fylder meget i deres bevidsthed. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor patienten, som følge af sin sygdom, forsøger at sætte medarbejdere op mod hinanden. Det psykiske og følelsesmæssige pres forstærkes i de situationer, hvor medarbejderen oplever manglende støtte og omsorg fra kolleger og ledelse.

Forebyggende indsats
Billedet af det psykiske arbejdsmiljø har dannet grundlag for MED-organisationens arbejde med retningslinjer for stress, vold, mobning og chikane. Samtidigt har de enkelte afdelinger, med afsæt i de lokale resultater af den psykiske APV, arbejdet målrettet med det psykiske arbejdsmiljø.

Fra 2011 vil APV være en del af den årligt tilbagevendende medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) i psykiatrisygehuset.


Siden er sidst opdateret 14-1-2011



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt