Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatriens Forskningsdag 2010

Psykiatriens Forskningsdag 2010 bød på et spændende program med en række interessante oplæg.


 

Bent NielsenNiels Bilenberg Bent Nielsen, Almenpsykiatrisk Afdeling Odense og Niels Bilenberg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense ledte den 24. november 2010 deltagerne igennem dette års forskningsdag.

 

Jan Mainz Professor Jan Mainz, Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet var hovedtaler. Han talte om forskningsbaseret kvalitetsudvikling og fremhævede blandt andet vigtigheden i en høj indberetningskultur og kvalitetssikringen af data.

Eftermiddagen bød også på seks foredrag om psykiatriske forskningsprojekter:

 

Lene Juel Kjeldsen

Første forskningsprojekt præsenterede Lene Juel Kjeldsen, seniorforsker i klinisk farmakologi, MSc, Ph.d. Projektet omhandlede screening for metabolisk syndrom på en psykiatrisk afdeling blandt patienter under behandling med antipsykotisk medicin og antidepressiver.
 

Gitte Clausen Sygeplejerske Gitte Clausen fra Almenpsykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe berettede om deres opfølgning af ændrede rutiner i forbindelse med alkoholabstinensbehandling i den psykiatriske skadestue.

 
Tore B. Stage Tore B. Stage stud. Pharm. ved Syddansk Universitet, Sundhedsvidenskab fortalte om sit bachelorprojekt. Heri undersøgte han ændringer i ordinationsmønsteret af antipsykotika hos indlagte patienter med skizofreni.

 
Erik Christiansen Statistiker Erik Christiansens foredrag omhandlede incidens, risikofaktorer og akkumuleret risiko for børn og unges selvmordsforsøg.


 
Rikke Wesselhöft Phd-studerende Rikke Wesselhöft fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense fortalte om miljømæssige årsager til depression hos 7-9-årige.


 
Allan Hvolby Den sidste foredragsholder var speciallæge og ph.d. Allan Hvolby, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Esbjerg. Han talte om brugen af kugledyne ved søvnproblemer hos børn med ADHD.

 

Efter foredragsrunden var der præsentation af posters fra forskellige projekter i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Dagen blev rundet af med kåringen af de to bedste oplæg. Vindere blev Lene Juel Kjeldsen og Allan Hvolby.

Foredrag og posters

Læs mere om Psykiatriens Forskningsdag 2010


Siden er sidst opdateret 28-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt