Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Nye afdelingsledelser

Sygehusledelsen har udnævnt de afdelingsledelser, som fra 1. januar 2011 skal stå i spidsen for de to nye almenpsykiatriske afdelinger og den nye børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i psykiatrisygehuset.

Børne- og ungdomspsykiatri i Kolding og Augustenborg
Når de to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Kolding og Augustenborg bliver til én fra årsskiftet, er det med oversygeplejerske Susanne Bissenbacher og ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen i front. Den nye afdeling får hovedkvarter i nybyggeri i Aabenraa fra 2013.

Almenpsykiatri Vejle og Kolding
Oversygeplejerske Heine Rasmussen og ledende overlæge Kirsten Støvring bliver fra årsskiftet ledere af den sammenlagte almenpsykiatriske afdeling, der indtil videre vil have aktiviteter i Kolding og Vejle.

Almenpsykiatri Haderslev og Augustenborg
Kirsten Christensen (nuværende oversygeplejerske på Almenpsykiatrisk Afdeling Kolding) bliver fra 1. januar 2011 oversygeplejerske for den sammenlagte almenpsykiatriske afdeling med aktiviteter i Haderslev og Augustenborg. Afdelingen får base i Aabenraa fra 2013.

Stillingen som ledende overlæge samme sted forventer sygehusledelsen at have besat snarest muligt.

PsykInfo
Ulla Lindgren er fra årsskiftet udnævnt til centerleder for PsykInfo. Ulla Lindgren har i en længere periode været konstitueret i stillingen.

Læs også
Psykiatrisygehuset lægger afdelinger sammen


Siden er sidst opdateret 16-11-2010



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt