Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Odense-team fik Den gyldne Cykel

Udredningsteam Odense 2010

I hjertet af Odense befinder der sig, som det eneste sted i landet, et udredningsteam, der diagnosticerer personer med nyopdagede og særligt komplicerede psykiske symptomer.

Fredag den 5. november 2010 valgte Dansk Selskab for Distriktspsykiatri at belønne indsatsen  med initiativprisen ”Den Gyldne Cykel”. Med prisen fulgte  5000 kroner. (Teamet delte førsteprisen med Opus København.)

Den rette behandling til den rette patient
Overlæge og klinisk prosessor Bent Nielsen er leder af den tværfagligt sammensatte gruppe, som typisk bruger halvanden uge på at udrede en patient. I den periode kommer patienten regelmæssigt til samtaler på klinikken.  Forløbet munder ud i, at patienten får en ressourceprofil, som skal matche den rette behandling til den rette patient. Det betyder, at patienten undgår at blive kastet rundt i systemet.

-   Selvom vores opgave er udredningen, tager vi også fat på behandlingen i og med, at vi sætter udgangspunktet for det videre forløb og målretter behandlingen tidligt i processen. Vi overholder samtidig behandlingsgarantien på to måneder, fortæller Bent Nielsen.

Positive patienter
Teamet får en generel positiv respons fra patienterne, som hurtigt åbner op og fortæller om deres problemer.

- Vi oplever, at patienterne viser os stor tillid. Når de først har sagt ja til at komme hos os, bliver de ved med at komme til udredningsforløbet er slut.

Udredningsteamet er en del af Almenpsykiatrisk Afdeling Odense.

Læs mere
Udredningsteamet i Odense



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Overlæge, klinisk professor Bent Nielsen, Almenpsykiatrisk Afdeling Odense, tlf. 65414122
  • Kommunikationschef Anita Lykke, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 24796894


Tilknyttede filer

Siden er sidst opdateret 28-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt