Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Ny rapport om stigma og psykiske lidelser

Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet en rapport, der afdækker danskernes viden om, holdning til og adfærd i forhold til mennesker med psykisk sygdom.

Et godt udgangspunkt
Rapporten viser, at der stadig er svære problemer med stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Især skizofreni er behæftet med mange fordomme, mens lidelser som depression og angst ikke medfører den samme stigmatisering. 

Rapporten afslører også, at der er stor åbenhed blandt danskerne og et ønske om at vide mere om psykisk sygdom. Rapporten konkluderer samtidigt, at viden er med til at afstigmatisere.


National indsats mod stigmatisering  
Rapporten er det første skridt i en stort anlagt national indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom i det danske samfund. En indsats der starter i 2011 og løber fem år frem.

Formålet med indsatsen er at skabe langsigtede og vedvarende holdnings- og adfærdsændringer i forhold til mennesker med psykisk sygdom på fx arbejdspladser, i skoler og andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig.

Indsatsen laves i et bredt samarbejde mellem Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, regionerne, KL, Socialministeriet, Det Sociale Netværk, PsykiatriFonden og TrygFonden.

Syddansk repræsentation
Social- og psykiatridirektør Agnete Philipsen, Region Syddanmark, er formand for styregruppen bag den nationale indsats.

Psykiatrien i Region Syddanmarks repræsentant i den faglige følgegruppe er konst. leder Ulla Lindgren, PsykInfo.

 

Rapport - Stigma og psykiske lidelser

Læs mere på Danske Regioners hjemmeside


Siden er sidst opdateret 5-11-2010



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt