FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
Psykiatrien i Region Syddanmark Til Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSeks arkitektfirmaer med i opløbet om retspsykiatrien i Middelfart

Seks arkitektfirmaer med i opløbet om retspsykiatrien i Middelfart

Ud af 18 ansøgere slap seks arkitektfirmaer gennem nåleøjet, da Psykiatrien i Region Syddanmark tidligere på ugen udvalgte, hvem der skal give tilbud på totalrådgivningen i forbindelse med byggeriet af den nye retspsykiatriske afdeling i Middelfart.

Følgende arkitektfirmaer er sammen med deres underrådgivere med i opløbet om at blive totalrådgiver på byggeriet til knap 237 mio. kr:

Arkitema K/S

  • Orbicon | Leif Hansen
  • OBH – gruppen

Cubo Arkitekter A/S

  • Alectia A/S
  • Møller & Grønborg A/S
  • Tegnestuen Mejeriet A/S

Creo Arkitekter A/S

  • COWI A/S
  • Land +

KPF Arkitekter A/S

  • AART Architects
  • Søren Jensen A/S
  • Birk Nielsen (Skårup & Jespersen)
  • Michael Mullins

White Arkitekter A/S

  • White Arkitekter AB
  • Spangenbjerg & Madsen
  • Hansen, Carlsen & Frølund A/S
  • ISC A/S

Aarhus Arkitekterne A/S

  • BIG Arkitekter
  • Grontmij | Carl Bro
  • Oluf Jørgensen A/S
  • Schul


Visionerne skal omsættes
I Psykiatrien i Region Syddanmark er der glæde over, at så mange har ønsket at deltage i prækvalifikationen, og der er høje forventninger til de seks udvalgte firmaer.

- Vi glæder os rigtig meget til at se, hvordan arkitekterne vil omsætte byggeprogrammets mange tanker og visioner, siger Agnete Philipsen, som er direktør for det psykiatriske og det sociale område i Region Syddanmark.

- De udvalgte firmaer indgår alle i et samarbejde med andre rådgivere, og det betyder, at vi både kan få erfaring, driftssikkerhed og nyskabende ”sprælskhed” med i pakken. Det kan der kun komme spændende byggeri ud af!


Det videre forløb
De seks udvalgte firmaer har nu indtil 17. august til at give deres tilbud.

Herefter bedømmer Psykiatrien i Region Syddanmark de indkomne forslag, og det forventes at vindertilbuddet godkendes og offentliggøres den 3. september 2010.


Fakta
I forbindelse med godkendelsen af psykiatriplanen i december 2007 blev det besluttet, at retspsykiatrien i Region Syddanmark skal samles og udbygges i Middelfart.

I alt skal der være 70 retspsykiatriske sengepladser foruden en almenpsykiatrisk afdeling med 36 pladser.

Foruden ombygning af eksisterende arealer skal der udvides med ca. 7900 m2.

Den samlede pris er knap 237 mio. kr.

Byggeriet forventes at være færdigt ved udgangen af 2012.


Læs mere

Byggeprogram:
Etablering af en samlet og udbygget retspsykiatrisk funktion i Middelfart

Byggeprogrammet blev godkendt af regionsrådet den 31. maj 2010.


Yderligere oplysninger fås hos
Direktør for det psykiatriske og det sociale område i Region Syddanmark
Agnete Philipsen

Tlf. 7663 1020

Anlægschef i Psykiatrien i Region Syddanmark
Torben Kyed Andersen

Tlf. 29201021




Siden er sidst opdateret 28-6-2010
Psykiatri



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | kontakt@psyk.regionsyddanmark.dk | Tlf. 76 64 60 00 |