Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilStadigt bedre behandling af patienter med skizofreni

Stadigt bedre behandling af patienter med skizofreni

Nye tal fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) viser, at Psykiatrien i Region Syddanmark er blevet bedre til at behandle patienter med skizofreni.

Tallene fra 2009 er netop blevet offentliggjort. Ifølge rapporterne fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) har Psykiatrien i Region Syddanmark fremgang på langt de fleste områder inden for behandlingen af skizofreni i forhold til 2008.

Nyopdaget skizofreni
Især tallene for udredning af nyopdaget skizofreni er gode. Psykiatrien i Region Syddanmark lever op til alle standarder på nær standarden vedrørende udredning af speciallæge. Standarden er 98 pct. og Psykiatrien i Region Syddanmark opnår 95 pct. Samtidigt er der fremgang på alle indikatorerne (målepunkterne) på det område.

Samarbejde med pårørende
Kvaliteten af samarbejdet med pårørende er faldet, viser tallene fra NIP. Dette på trods af at Psykiatrien i Region Syddanmark har haft markant fokus på samarbejdet med pårørende i 2009. Psykiatrien i Region Syddanmark har deltaget aktivt i gennembrudsprojektet for pårørendesamarbejde, har holdt en konference om emnet og er i gang med at implementere pårørendepolitikken. Der bliver fortsat arbejdet målrettet for at forbedre samarbejdet med pårørende i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Nye standarder for bivirkninger
Der er, på grund af fysiske sygdomme som følge af livsstil og bivirkninger ved medicin, en høj overdødelighed blandt patienter med skizofreni. Hidtil har NIP målt på, om patienterne har haft bivirkninger. Fremadrettet bliver indikatorerne (målepunkterne) på dette område mere handlingsorienterede. Det vil sige, at man måler  fx blodsukker, vægt og blodtryk, så man kan forebygge sygdomme og forhåbentlig nedbringe dødeligheden.

Se de seneste regionale og nationale resultater på Sundhed.dk

Om NIP
Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) udvikler indikatorer og standarder til at vurdere den sundhedsfaglige kvalitet og dækker de ni sygdomsområder: akut mave-tarm kirurgi, apopleksi, diabetes, hjerteinsufficiens, hoftenære frakturer, KOL, lungecancer og skizofreni. Sygdomsområdet depression forventes at indgå fra januar 2011.

Læs mere på www.nip.dk




Siden er sidst opdateret 26-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt