Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilBedre samarbejde om børn og unge med psykiske lidelser

Bedre samarbejde om børn og unge med psykiske lidelser

Når et barn eller en ung har brug for psykiatrisk udredning og eventuel efterfølgende behandling, er der mange forskellige parter involveret undervejs i forløbet.

Det er grunden til, at børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, de 22 kommuner, almen praksis samt speciallægerne i børne- og ungdomspsykiatri nu har udarbejdet en regional samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre det bedst mulige patientforløb til gavn for de børn og unge, som har en psykisk lidelse, og deres forældre.

Samarbejdsaftalen sætter de overordnede rammer for samarbejdet og beskriver opgave- og ansvarsfordelingen i forhold til de typiske faser i et børne- og ungdomspsykiatrisk patientforløb:

  • Opsporing
  • Henvisning
  • Visitation
  • Undersøgelse
  • Behandling / indsats / rehabilitering

Den nye aftale bygger videre på eksisterende aftaler, men som noget nyt indeholder samarbejdsaftalen en henvisningsguide, der skal gøre det nemmere for henviser at udfylde henvisningen korrekt. Det er med til at sikre, at barnet eller den unge vurderes korrekt og dermed får det rigtige behandlingstilbud.

Læs mere

Regional samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område (27 s.)

Fakta

Den nye samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område er gældende fra 1. maj 2010. Aftalen udsendes i løbet af de næste dage.

Målgruppen for aftalen er børn og unge til og med 17 år, som formodes at have en sindslidelse, og som har behov for udredning og eventuelt et behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien.

Den regionale samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område skal ses som et supplement til den overordnede fælles regionale samarbejdsaftale, som trådte i kraft 1. januar 2009.


Siden er sidst opdateret 27-4-2010



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt