Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilUdkast til samarbejdsaftale for demensområdet sendt i høring

Udkast til samarbejdsaftale for demensområdet sendt i høring

I 2008 nedsatte Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark en arbejdsgruppe til at lave en ny samarbejdsaftale for demensområdet.

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra kommunerne, almenpraksis, psykiatrien og somatikken i Region Syddanmark samt Ældresagen og Alzheimerforeningen.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre en klar arbejdsdeling og et smidigt samarbejde mellem de praktiserende læger, kommunerne samt psykiatrien og somatikken i Region Syddanmark. Det gælder både i forhold til udredning, behandling og opfølgning af demenssygdomme.

Med den nye aftale sikres det, at borgere med demens, uanset hvor de bor i regionen, får et ensartet behandlingstilbud, der følger de seneste anbefalinger.

Udkastet til samarbejdsaftalen for demensområdet er i høring indtil 28. maj 2010.

Læs mere

Du finder udkastet til samarbejdsaftalen samt yderligere information om høringen på Region Syddanmarks hjemmeside:

http://www.regionsyddanmark.dk/wm316154

 

 


Siden er sidst opdateret 20-4-2010



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt