Tvang
Psykiatriloven, lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, handler om situationer, hvor der kan bruges tvang over for mennesker med psykiske sygdomme.
Der er blandt andet regler for, hvornår man kan blive tvangsindlagt, tvangsbehandlet, tvangstilbageholdt, lagt i bælte eller få en beroligende indsprøjtning med tvang.
Loven beskriver desuden hvilke rettigheder man har som psykiatrisk patient, og hvor og hvordan man kan klage.
Loven rummer mulighed for to typer af frihedsberøvelse.
Frihedsberøvelse på behandlingsindikation (gul tvang)
En patient kan tvangsindlægges og skal som frivilligt indlagt nægtes udskrivelse og tvangstilbageholdes, hvis:
-
patienten er sindssyg (har såkaldte psykotiske symptomer som fx hallucinationer eller vrangforestillinger)
-
udskrivelse ville være uforsvarlig (fx når den nødvendige behandling kun kan ske under indlæggelse)
-
udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
Frihedsberøvelse på farlighedsindikation (rød tvang)
En patient kan tvangsindlægges og skal som frivilligt indlagt nægtes udskrivelse og tvangstilbageholdes, hvis:
-
patienten er sindssyg (har såkaldte psykotiske symptomer - fx hallucinationer eller vrangforestillinger)
-
udskrivelse ville være uforsvarlig (fx når den nødvendige behandling kun kan ske under indlæggelse)
-
frihedsberøvelsen sker med henblik på behandling
-
den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
Patientrådgiveren
Når tvang anvendes tildeles patienten en patientrådgiver, der kan rådgive og hjælpe med eventuel klage til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.
Patientrådgiveren besøger patienten senest dagen efter tildelingen - og ellers efter aftale mellem patient og patientrådgiver. Patientrådgivere er ansat ved statsforvaltningen og uafhængige i forhold til den psykiatriske afdeling.
Adgang til at klage
Patienter kan klage til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen over anvendelse af tvang.
Patientrådgiveren eller personalet vil være behjælpelig med at sende klagen, der bliver behandlet på patientklagenævnets møde på den psykiatriske afdeling.
Patientklagenævnet er uafhængigt i forhold til den psykiatriske afdeling. Det består af en jurist fra statsforvaltningen (formand), en repræsentant udnævnt af Lægeforeningen og en repræsentant udnævnt af De Samvirkende Invalideorganisationer (Sind). Afgørelser træffes ved almindeligt flertal - og er bindende for den psykiatriske afdeling.
Patient og patientrådgiver er almindeligvis til stede under patientklagenævnets møde. Patienter kan anke patientklagenævnets afgørelse til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller til Retten.
Læs mere