Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilPsykiatrien får anerkendelse for åbenhed

Psykiatrien får anerkendelse for åbenhed

Fredag den 29. maj blev Region Syddanmarks Åbenhedspris uddelt. Almenpsykiatrisk afdeling Kolding fik en delt andenplads for et projekt med åbne samtaler, der tager udgangspunkt i patientens og de pårørendes vilkår, behov og virkelighed. Et projekt, som skaber større åbenhed omkring det at være psykisk syg.

13 institutioner og afdelinger i Region Syddanmark har søgt om Åbenhedsprisen 2009, og vinderne blev kåret fredag den 29. maj. Tre projekter blev nomineret til Åbenhedsprisen. Førstepladsen gik til Hæmodialyseafdelingen på Sygehus Lillebælt for et filmprojekt med fokus på nyresygdom, kropsforandringer og seksualitet. Andenpladsen blev delt mellem Børneafsnittet på sygehuset i Sønderborg med et kvalitetsudviklingsprojekt for børn og unge efter forsøg på selvmord og Almenpsykiatrisk afdeling Kolding for et projekt om åbne samtaler i behandlingen.

Åbenhedsprisen på 250.000 kr. blev fordelt mellem de tre nominerede. Vinderne af førstepladsen fik 150.000 kr., mens de to afdelinger, der delte andenpladsen, fik 50.000 kr. hver.

Åbne samtaler

Projektet med åbne samtaler på Almenpsykiatrisk afdeling Kolding er inspireret af den finske professor og psykolog Seikkula. Med åbne samtaler tager man udgangspunkt i patientens og netværkets vilkår, behov og virkelighed. De åbne samtaler er ligeværdige samtaler mellem patienter, pårørende og personale. Samtalerne har medført, at patienter og pårørende har følt sig set, hørt og inddraget, og samtidig er projektet med til at skabe større åbenhed omkring det at være psykisk syg.

Hvad er Åbenhedsprisen?

Region Syddanmarks Åbenhedspris gives til den afdeling, institution, sygehus eller botilbud, der er bedst til at praktisere regionsrådets værdier: åbenhed, dialog og borgerinddragelse. Åbenhedsprisen er indstiftet af regionsrådet og uddeles en gang om året.

Foredragsholder og skuespiller Lone Hertz er med i dommerkomiteen, som desuden er sammensat af personer fra patientforeninger, pårørende, regionsrådet og pressen.

Læs mere om Åbenhedsprisen 2009


Siden er sidst opdateret 26-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt