Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Læserbrev blev til 5000 kroner

Lions Club Odense donerer penge til psykisk syge børn.

De store smil var fundet frem på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, da afdelingen den 19. maj 2009 fik overrakt 5000 kroner.

Den glade giver var Lions Club Svanen, der har hjemme i Odense. Det var et læserbrev fra en pædagog på afdelingen i den lokale ugeavis, der udløste donationen. Læserbrevet handlede om den manglende interesse for børn på Børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

- Vi blev hurtigt enige om, at her kunne vi godt tænke os at hjælpe. Der er så meget fokus på de somatiske børneafdelinger rundt omkring i landet, mens færre interesserer sig for børn og unge med psykiske lidelser. Vi vil gerne være med til at flytte fokus over på disse børn, siger Jette Andresen, vicepræsident for Svanen.

Penge til leg og kreativitet
På Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense har man besluttet, at bruge pengene til ting, som kan være med til at hjælpe børnene gennem tiden på afdelingen. - Så måske konverteres de 5000 kroner til en cykel og til malerting til værkstedet.

Jette Andresen, Lions, overrækker donation til oversygeplejerske Maja Mygdal Jørgensen, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense.

Jette Andresen, vicepræsident for Lions Club Svanen, overrækker donationen på 5000 kroner til oversygeplejerske Maja Mygdal Jørgensen (tv).


Siden er sidst opdateret 19-5-2009



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt