Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


PsykInfo i dialog med verden

PsykInfos projekt Art-Hope-Recovery er et grænseoverskridende projekt mellem Region Syddanmark og lande i EU med fokus på det at komme sig efter psykisk sygdom.

Formålet er aftabuisering af psykiske lidelser og metodeudvikling gennem vidensformidling og erfaringsudveksling. Aktiviteterne vil række ud over landegrænsen til forskellige byer i Europa.

Det konkrete projekt forventes også for deltagerne at blive en personlig recoveryproces og vil dermed fungere som håbgivende for andre via det personlige eksempel.

Projektgruppen består af mennesker med psykisk sygdom, kunstnere, professionelle indenfor psykiatrien, frivillige samt en repræsentant fra regionsrådet.

Gruppen har som forberedelse fremstillet kunstkøleskabsmagneter, som sælges til fordel for projektet og har forberedt sig til mødet med psykiatrien i andre lande igennem kunstterapi og undervisning i formidling og kultur.

Projekt Art-Hope-Recovery er endvidere støttet med 50.000 kr fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

Projektgruppens første rejse går til Rom i maj 2009, hvor man sammen med den lokale distriktspsykiatri vil sætte psykiatrien på dagsordenen.

Eksempel på køleskabsmagnet

 

 

 

 

 

 


Der er lavet i alt ti kunstkøleskabsmagneter i forbindelse med projekt Art-Hope-Recovery.


Læs mere

Du kan læse meget mere om projektet på hjemmesiden: www.art-hope-recovery.com

Her kan du også se de flotte kunstkøleskabsmagneter, som sælges til fordel for projektet.
Køleskabsmagneterne kan købes hos PsykInfo i Vejle.

 


Siden er sidst opdateret 26-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt