Dette er tekstversionen af Ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg
Klik her for at komme til den grafiske version af Ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg




Ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg


Volkmar Sippel, 45 år, er ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg. Han kommer fra en stilling som klinisk direktør på Psykiatrisches Zentrum Rickling i Schleswig Holstein, Tyskland. Volkmar Sippel har gennem en årrække arbejdet som speciallæge og klinikchef med fokus på psykiatri og psykoterapi - blandt andet på psykiatriske afdelinger i London og i Hamburg.

vsippel

Volkmar Sippel vil som afdelingsledelse danne par med oversygeplejerske Kirsten Christensen, der har været leder af Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg siden januar 2011.

I forbindelse med jobskiftet flytter Volkmar Sippel til Sønderjylland, og han vil sideløbende med arbejdet modtage intensiv sprogundervisning.

Samles i Aabenraa

Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg er her og nu placeret to steder, som navnet antyder. Men i 2014 samles medarbejdere og patienter i nybyggeri i Aabenraa i forbindelse med det nye akutsygehus.

Mere om Aabenraa-byggeriet




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk