Dette er tekstversionen af Ny ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Klik her for at komme til den grafiske version af Ny ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense




Ny ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense


Kurt Memmert, 59 år, tiltræder 1. april 2012 stillingen som ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Han kommer fra en stilling som specialeansvarlig overlæge for den psykiatriske modtageafdeling for Unge-Voksne på Akademiska Sjukhuset i Uppsala, Sverige.

Kurt Memmert

International baggrund

Kurt Memmert har international baggrund. Han er født i Tyskland, hvor han også har taget sin lægeuddannelse. Turnus og påbegyndt specialuddannelse i børnesygdomme er gennemført i Norge og Canada. Kurt Memmert blev speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri fra Sverige i 1992. Fra 1998 til 2002 var han ledende overlæge for børne- og ungdomspsykiatrien i det daværende Storstrøms Amt.  Derefter rejste Kurt Memmert til Australien, hvor han blandt andet har været ledende overlæge på den psykiatriske skadestue på hospitalet i hovedstaden Canberra og på afdelingen for psykosocial medicin på Princess Margaret Hospital for Children i Perth.

Kurt Memmert er gift og har to voksne børn. Bopælen for den nye ledende overlæge bliver Malmø, og når han ikke arbejder eller pendler over to broer vil han være at finde ved en klassisk koncert i Odense Koncerthus, ved en jazzfestival eller i havkajak i det sydfynske øhav.

Overlæge Ulla Skov Jørgensen vil til og med 31. marts 2012 fortsætte som konstitueret ledende overlæge i afdelingen.



yderligere oplysninger:


Tilknyttede filer



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk